Audiolab er indbegrebet af legendariske kvaliteter
Audiolab introduceredes første gang i 1983 og var dengang en ægte bombe i det yderst konservative Hi-FI marked, som herskede de fleste steder på den tid. Da Audiolab sendte den ekstremt vellydende integrerede 8000 A forstærker ind på markedet, rystedes markedet grundigt, da det pludselig blev muligt at opnå den overbevisende og troværdige lydkvalitet, der ellers alene var forbeholdt det egentlige high-end segment, til blot en brøkdel af prisen. Og så var kursen faktisk sat. Audiolab blev herefter betragtet som et rendyrket value-for-money mærke worldwide. Med god grund.
Audiolab fortsatte ufortrødent og udviklede op igennem 80’erme og 90’erne adskillige
Vellydende forstærkere, herunder separate for – og effektforstærkere, tuneren 8000T og digtiale konvertere og drev. Alle som én, tilbød produkterne en hidtil uset grad af egentlig vellyd i forhold til prislabben. Væk var alt det overflødige. Audiolab koncentrerede sig om at skabe produkter, hvor pengene blev brugt på at optimere lyden, og barberede det overflødige væk. Derfor bliver Audiolab den dag i dag også anset set, som en af no-nonsense filosofiens fremmeste og mest ihærdige firmaer. I 1997 blev Audiolab imidlertidig købt af Tag MaLaren F1 racing team og i de følgende år ændredes det oprindelige Audiolab koncept og design, idet Tag McLaren satsede mere og mere på at målrette sine produkter til surround sound segmentet, særligt imod selvsammes high-end segment. Dette medvirkede - foruden ændringer af produktkonceptet - til relativt eksploderende priser, hvilket ikke, viste det sig, var i købernes smag. Derfor er Audiolab gået tilbage, i samme stil som tidligere, og har idag fundet fordums styrker. Med HiFifreaks konkurrencedygtige priser, er audiolab kommet for at blive.
Audiolab revitaliseres.
I 2006 gendannes Audiolab under en ny ledelse og med helt nye topmoderne produktionsfaciliteter med det formål at gå tilbage til sine rødder, og dermed tilbage til at udvikle og producere yderst vellydende no-nonsense produkter, med fokus på at skabe suverænt ydende produkter til priser, der ikke sprænger budgettet. Altså en tilbagevenden til det, de var så eminente til i 80’erne og 90’erne.